Lysestage til Allehelgen og andre kirkelige handlinger

a    

Himmelstigen - symbolik

Himmelstigen er navnet på kunstværket.
Den symboliserer sammenhængen mellem de levende og døde, og vi tænder lys for at mindes vore afdøde. Stigen viser, at vi igennem korset hænger sammen i et evigt fællesskab og skal mødes igen. Jesu død på korset gav os håbet og troen på det evige liv. Det store lys i midten er symbol på Guds livgivende kraft.
Glasbillederne med de mange engle er symbol på de skytsengle, der passer på os alle.

Engle og stige hænger også sammen med teksten i GT 1.Mos 28,10-19,
 hvor Jakob i en drøm ser engle, der går op og ned af en stige, og Gud lover at være med ham. Den smukke julesalme ”Velkommen igen Guds engle små” og hyrdernes oplevelse på marken julenat dukkede også op, da vi designede Himmelstigen.

Alt i alt symboliserer Himmelstigen med de mange levende lys, korset, stigen og englene –
tro, håb og kærlighed for både de levende og de døde.
   

        

Himmelstigen - praktiske oplysninger
Himmelstigen er en lysestage designet til allehelgens gudstjenesten og kan også bruges til mange andre begivenheder. Hvert trin i himmelstigen har plads til 16 lys og det lange trin på tværs i korset har plads til 40 lys. Trinet i midten har et lille jernspyd, så det store lys, hvor kirkegængerne tænder deres lille lys, kan stå. Der er i alt plads til 120 lys, og med de to løse trin forneden, kan man regulere med 2 * 16 lys ekstra (i alt 152 lys.) Himmelstigen kan efter brug meget enkelt skilles ad, så den ikke fylder ret meget ved opbevaring. Lysestagen består af 5 dele + to løse stager, når den er adskilt.
Himmelstigen kan bestilles i den ønskede farve, samt uden de løse trin.

Himmelstigen - andre funktioner
De to løse trin kan tages med til mindre begivenheder. Så som plejehjem, teenklub, børnelejr, aftenandagt og liturgiske andagter mm. Korset på bunden kan bruges separat og hænge på en væg, eller stå på jorden fastgjort i det nederst løse trin, ved hjælp af det medfølgende beslag.
Det kunne f.eks. være til kirkelige handlinger, som friluftsgudstjeneste, gudstjeneste på plejehjem og skoler mm.

Fremstillet af Gitte Glas og Smedebakken

                                                                                                                                                                  

a    

Lysgloben til Borbjerg Kirke i 23 karat guld

Fremstillet af Smedebakken og Rolf Jacobsen

                                                                                                                                                                  

Vingesus til Vinderup rundkørsel

Vingesus er 5,5 meter høj og lavet i jern og farvet glas. 

Video om hvordan Vingesus blev til.

https://www.youtube.com/watch?v=zgzHQmPw5do

Fremstillet af Smedebakken, Gitte Glas og Rolf Jacobsen

                                                                                                                                                                  

a    

Smedebakken.dk

v. Jens Jørgen Steffensen

Holstebrovej 19

7830 Vinderup

CVR: 41503580

-

Jens Jørgen kan kontaktes på:

Mobil: +45 50 85 33 15

Mail: info@smedebakken.dk